Jeg er ind imellem tæt på at drive mine nærmeste til vanvid og såmænd også kollegaer og andre jeg nogen gange spiser brød sammen med.
Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at der sammen med brødet står Kærgården på bordet og næsten aldrig smør. Når nogen beder om smørret ( jeg sidder lige ved siden af Kærgården), reagerer jeg ikke før, der er nogen, der siger mit navn og beder om smørret.
“Jeg kan ikke se det”, siger jeg så.
En gang var min mand tæt på at eksplodere over min manglende accept af Kærgården som smør.
Vi stod på en tankstation, havde købt nogle boller og jeg efterspurgte smør.
“Det står derhenne”, pegede den unge ekspedient venligt, den venlige tone forsvandt efterhånden, da jeg spurgte tredje gang og vedkommende gik hen og pegede ned i kurven med Kærgården “DER”
“Det er ikke smør”, sagde jeg så, “har du ikke noget smør”.
Jeg efterspørger ikke engang rigtigt smør, for det er da underforstået at smør er smør og Kærgården Bakkedal og lignende ikke er smør men blandingsprodukter, hvor smør indgår….
Smør er ikke et blandingsprodukt, smør er pisket fløde tilsat salt.
Hvis jeg vil have chokolade, er jeg ikke umiddelbart interesseret i chokaldeis eller chokoladekage, selvom der indgår chokolade i produktet.
Hvis jeg vil have havregryn, er det ikke som en del af en müsliblanding.
I nogle år var der fokus på det høje mættede fedtindhold i smør, som noget meget usundt, men i de senere år er der også kommet fokus på, at smør vist ikke er helt slemt, selvfølgelig afhængig af, hvor meget man indtager.
Jeg har aldrig overvejet særlig meget, om det var mere usundt at spise smør end at spise blandingsprodukterne, jeg har altid valgt udfra smagen, og her vinder smør ubetinget.
Men for nylig kom der vand på min mølle, da jeg læste en artikel på videnskab.dk om ultraforarbejdede fødevarer, her læste jeg blandt andet:
“En stor mængde evidens viser nu, at ultraforarbejdet fødevarer er forbundet med dårligere helbred hos mennesker (blandt andet øget forekomst af hjertesygdomme, diabetes og fedme) og planetarisk sundhed (plastikforurening, enorm energi- og arealanvendelse, tab af biodiversitet).”
Og på videnskab.dks liste over otte ultraforarbejdede fødevarer fandt jeg mit hadeprodukt, Kærgården, under sit rette navn:
“Margarine: Den måde, margariner og smørlignende fedtstoffer er fremstillet på (ved at hydrogenere de vegetabilske olier) og de tilsætningsstoffer, de indeholder, som emulgatorer og farvestoffer, gør dem til en ultraforarbejdet fødevare – i modsætning til smør, som hovedsagelig er fløde og salt.”
Så ikke kun på smagen, men også på nogle sundheds og miljømæssige faktorer vinder smør sikkert over blandingsprodukterne.
Du kan læse mere om ultraforarbejdede fødevarer på videnskab.dk, https://videnskab.dk/krop-sundhed/8-helt-almindelige-foedevarer-som-er-ultraforarbejdede-uden-du-ved-det/
