Da vi flyttede til Frederiksberg for nogle år siden, gik vi længe og overvejede om, det nu var det vi ville. Vi talte en del om, hvis vi vil bo her, så bliver vi nødt til at lave køkken og bad. På et tidspunkt, jeg tror, det var efter et halvt års tid, gik vi over til at tale om, når vi skal lave køkken og bad.
Vi begyndte at kigge på køkkenmuligheder, det var køkkenet vi ville lave først. Esben slæbte mig med ud i et hav af køkkenbutikker. Der var intet i det gamle køkken, der kunne bruges. Lågerne hang og dinglede på hængslerne, træet var var slidt i stykker flere steder, gulvet var ødelagt, komfur og ovn var meget gamle strømslugere.
Jeg kan slet ikke rumme, så mange køkkenbutikker, der ligger i Storkøbenhavn og det hang mig langt ud ad halsen, længe inden vi var halvvejs.
Køkken et
Vi endte hos Designa i Valby. Her fandt vi den blå farve linoleum, skabe og skuffer og egetræ vi gerne ville have og køkkenmanden var imødekommende og topprofessionel. Når vi sagde, kan vi få det og det, fik vi et kontant svar. Det kan I godt, men det bliver dobbelt så dyrt, som hvis I vælger det her, som opfylder jeres behov. Eller: Det kan I godt, men det bliver I nok kede af, hvis I ikke vælger den her løsning, som måske er lidt dyrere, men meget mere solid.
Vi fik talt os igennem, køkkenmanden lavede en tegning, vi havde en enkelt rettelse, vi fik en ny tegning og sagde så ja tak og køkkenmanden kom på besøg og målte op.
Til den lovede tid stod køkkenet i lejligheden og vores tømrer monterede det. Der var en enkelt ting, der ikke så rigtigt ud. Køle-fryseskabet passede ikke i højden med lågerne.
Vores tømrer kiggede på papirerne, på hængslerne og på hullerne og sagde, “det forstår jeg ikke”.
Vi ringede til køkkenmanden og forklarede ham problemet. “Jeg sender min mand ud”. Køkkenmandens håndværker kom og kiggede og sagde, “det er forkerte hængsler i forhold til det her køleskab. Køleskabet er en nyere model. Jeg bestiller de rigtige hængsler”. Køkkenmandens håndværker, ikke bare bestilte, han kom et par dage efter og monterede de rigtige hængslser. Uden beregning.
Flytning til Lolland
Efter halvandet år på Frederiksberg fandt vi ud af, at vi savnede Sydhavsøerne alt for meget, og endte med at sælge lejligheden og købe et lille gammelt hus i Guldborg.
Ifølge sælgeren var huset nyistandsat, der manglede bare lige lidt. Men det var tydeligt for os, at der ikke lige manglede lidt. Køkkenelementerne var godt nok ikke gamle, men monteret helt ad helvede til. Der var store mellemrum og mærkelige kantlister. Nogle skabe havde softluk, andre ikke, nogle skabe kunne næsten ikke åbnes og skabet ved siden af opvaskemaskinen, skulle være helt lukket, før man kunne åbne opvaskemaskinen.
Overskabene havde ikke låger, og vi kan da godt lide åbne skabe, men ikke når det ser ud som om der mangler en låge.
Vi blev enige om, at vi ville bruge elementerne i skuret og så købe helt nyt til køkkenet.
Nu skal det siges, at på det her tidspunkt var der generel mangel på mange materialer. Det var ikke kun køkkenet, der var længe om at ankomme. Der var ventetid på mange materialer.
Vi blev hurtigt enige om, at det køkken vi havde fået lavet på Frederiksberg, var lige som vi kunne lide og at de samme materialer, mørkeblå linoleum og egetræ, ville passe perfekt til det lille hus i Guldborg.
Køkken to
I slutningen af november 21 gik vi derfor ind i Designa i Nykøbing.
Sælgeren blev mere og mere overrasket, efterhånden som det gik op for ham, at han bare skulle skrive ned – måske gik det for hurtigt, eller måske fik han bare ikke skrevet alt ned, i hvert fald endte det med, at alt var besværligt, der var et hav af misforståelser og alting tog en evighed.
Han forberedte os på, at det ikke var sikkert, at han kunne nå at sende os et tilbud før nytår, men han håbede, at han kunne nå det. Han advarede os om prisstigninger, det var ikke en overraskelse, alt i samfundet var i gang med at stige.
Den første tegning fik vi et stykke tid ind i januar, og den var forkert, beskrivelserne var heller ikke rigtige og hvidevarerne nogle andre end dem vi havde bedt om.
Vi påpegede fejlene.
Det gik vel 14 dage inden vi fik hans næste bud, som heller ikke var i orden.
Vi svarede på tilbuddene samme eller næste dag vi modtog dem, han var noget længere tid om at vende tilbage.
Vi ringede og så var han på barsel og en anden havde overtaget sagen. Det var frem og tilbage i ugevis. Han havde været ude at måle op, så tegningerne var målfaste.
Køkkenelementerne kom til aftalt tid, ovn, komfur og køleskab var i restordre.
På et tidspunkt kom det spisebord, vi havde bestilt.
Da vi stod i forretningen, stod vi og snakkede ved et højt bardiskagtigt bord på tykke ben og store industrihjul. Vi spurgte, om det kunne fås i en størrelse, der passede til os.
“Sagtens, jeg finder en lækker løsning til jer”, lovede køkkenmanden.
Det var en møbelsnedker, der skulle lave bordet, så det blev leveret for sig selv.
Da manden kom med det, var det lige før Esben ikke ville have det ind i huset, jeg var mere, lad os nu se, det er da den rigtige bordplade – massivt træ.
Bordet kom ind i huset og blev stillet på sine meget små hjul og kørt hen, hvor det skulle stå. Allerede her begyndte de tynde ben at vakle og de små hjul, der mindede om Ikeas hjul til opbevaringsbokse, slingrede afsted.
“Det kan du godt tage med igen”, var vores besked til chaufføren, der gjorde som vi bad om.
Vores køkkenmand må have haft en anelse om, at det ikke helt var det bord, han havde stillet os i udsigt, for han tilbød med det samme en kreditnota.
Så for os, var det forfra med at lede efter et lille bord, der var plads til.
Forkerte skabe
Da køkkenet skulle monteres viste det sig, at køkkenmanden havde målt forkert.
Et af overskabene var ti centimeter for bredt til den plads, der var afsat til skabet. “Hovsa, det er da en fejl, jeg bestiller et nyt skab i den rigtige størrelse, men der er lidt ventetid”.
Efter et stykke tid ankom det rigtige skab, bare uden den glaslåge, der hørte til. “Den skal laves først, så der går lidt tid”.
Køkkenmanden havde også bestilt et forkert køleskab.
Vi var advarede om, at der var en del leveringstid på hvidevarerne. På et tidspunkt fortæller køkkenmanden, at “Der går nok et par måneder inden køleskabet kommer”, i den forbindelse fik vi for første gang et produktnummer på det køleskab, han ville levere til os.
Vi kontrollerede det og…. Helt forkert skab. Alt for stort i forhold til den plads han selv havde afsat på sin tegning til køleskabet.
Da vi gjorde ham opmærksom på fejlen, mente han, at det kunne vi jo have sagt noget tidligere. Nej det kunne vi ikke, for i hans tilbud havde vi kun tegningen og så et mærke uden modelnummer at forholde os til.
Nå men det andet køleskab viste sig at være en lagervare.
“Det kommer i morgen”.
På grund af forkert bestilt køleskab, var elementerne under køleskabet med forkerte låger.
“Jeg bestiller nogen nye, men der går lidt tid”.
Mens vi nu havde kontakt og fundet ud af, at måske var ventetiden ikke så nødvendig, spurgte vi til komfur og kogeplader.
“Det ved jeg ikke, måske en gang til næste år”, sagde køkkenmanden til os i juli 22.
Vi kikkede på hinanden med let desperation i øjnene, skal vi forsætte med kun at kunne lave mad i mikroovn og kogekedel?
Vi brugte nogle timer på at lede efter ovn og komfur, vi søgte højt og lavt, sågar i Sverige, Norge og Tyskland, men det viste sig, at vi ikke behøvede søge udenfor Danmarks grænser.
“Hvad! Se her! Vi kan få det i leveret i løbet af et par dage, kan det være rigtigt?”
Men det var det, vi bestilte, fik varerne leveret efter tre dage og de var lige som de skulle være, så afbestilte vi hvidevarerne hos vores køkkenmand.
Sidst i september fik vi endelig den sidste låge, køleskabet kom rigtigt på plads og de to låger der var fræset forkert, blev udskiftet – så HURRA, efter mere end ti måneder havde vi et færdigt køkken.
40.000 eller kun 21.000
Efter to uger kom den endelige afregning – eller nej, der kom en faktura uden specifikationer på, hvad der var trukket fra, men 40.000 kroner lød ikke helt urimeligt.
Vi bad dog om en specificering af, hvordan det netop blev 40.000 kroner, vi manglede at betale. Den kom, og så satte Esben sig ned og brugte et par timer på at gennemgå al korrespondance. Da han var færdig sendte han en række spørgsmål retur til vores køkkenmand:
Det ser ud som om, I har faktureret en ovn, den købte vi selv, da vi ikke ville vente et år på, at få den I kunne levere.
Det ser ud som om, I har faktureret det forkerte køleskab.
Og for første gang i hele forløbet, svarede køkkenmanden faktisk tilbage samme dag: Nå ja, her er en ny faktura, 21.000 kroner.
I dag – midt oktober – har vi betalt den sidste regning og er faktisk superglade for vores køkken.
